Svanemærket

Du kender sikkert det lille grønne mærke med den hvide svane fra nogle af de produkter, du har derhjemme – fx din shampoo, eller dit vaskepulver, men det gælder også din tryksag.

Det Nordiske svanemærke er nok et af de mest velkendte miljø-mærkninger, vi kender herhjemme. Svanemærket er nemlig det officielle miljømærke i hele Norden. Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og i Danmark bakker Miljøministeriet op om mærket.
Svanemærket er et frivilligt mærke der sikrer:

  • At vi og tryksagen opfylder strenge krav i forhold til miljøbelastning fra start til slut.
  • At tryksagen er blandt de mindst forurenede, set over hele dens livscyklus.
  • At der er sat grænser for mængden af giftige stoffer der må udledes.
  • At der er sat grænser for mængden af uønskede stoffer i produktet.
  • At der er en garanti for, at miljøbelastningen er minimal.
  • At der er garanti for at produktet er meget mere end blot bæredygtigt skovbrug

Hvis du skal bruge svanemærket, er der flere regler der skal følges.
Det har vi helt styr på, så I skal bare spørge os.